Kulturmøder: Gruppebesvarelse af aktivitet 1

Gruppebesvarelse af aktivitet 1: „Kulturmøder: Egne oplevelser omkring kulturmøder i pædagogisk arbejde“
by SofaSurfers (Dirk, Christina, Mia og Dominik)

@Helen:
Vi har valgt at dele aktivitet 1 op i en gruppe- og en individuel-del, fordi vi synes, at kun de første 2 spørgsmål reelt retter sig mod gruppebesvarelse. Resten sætter vi alle ind i bloggen som individuel del, for at det ikke skal blive for uoverskuelig på de enkelte blogge.
SofaSurfers

1.    Læs teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde” og diskuter i gruppen, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Hvad er efter din opfattelse begrundel- sen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

For at kunne (sam)arbejde med andre kulturer er det nødvendigt at vi kender til dem. Her er det ikke nok at kende det traditionelle kulturbegreb, der sammenfatter hele befolkningsgrupper i en kultur, men også at kende til det moderne kulturbegreb, der betegner den individuelle kulturidentitet.
Vi lever i en globaliseret verden, hvor vidt forskellige kulturer lever med/ved siden af hinanden. Her er det ikke overraskende, at vi i hverdagen har indbyrdes kontakt kulturerne iblandt. For at denne kontakt kan bygge på gensidig respekt og fredelig sameksistens, er vi nød til at forholde os åben overfor den „andens“ kultur. Hverdagen er præget af misforståelser, fordi vi har forskellige kommunikations-/udtryks-former i de forskellige kulturer. Gunna F. Hansen taler for eksempel om lavkontekst- og højkontekst-sprog 1. I lavkontekst-spog (Nordeuropa) er vores sproglige udtryk centralt, mens i højkontekst-sprog (Sydeuropa og Mellemøsten) bliver lagt stor betydning i kropssproget og udtrykket, så man er nød til at skelne mellem dem. Dette er i høj grad medansvarlig for forskellig opgfattelse af hverdagssituationer. Derfor er det vigtigt at overholde nogle generelle regler for dagligt samvær, som Gunna F. Hansen formulerer ret så fint 2:

-    Alle børn, unge og forældre har krav pa at blive mødt med positive forventninger
-    Vi er alle præget af voers baggrund og opvækstvilkår – men vi er ikke bare reproduktioner af vores ophav – vi har valgt til og fra undervejs
-    Stereotypier om „den anden“ er naturlige, men en professionel tilgang til andre mennesker kræver, at man så vidt muligt „bevarer et åbent sind“
-    Pædagogisk arbejde kræver empati og kommunikation: lyt og lær!

Også forståelsen for den anden kulturs religion og samfundsopbyggelse er af stor betydning for at forstå „den anden“ rigtig.
Vi som (kommende) pædagoger får en voksende opgave i at „håndtere“ samarbejdet/sammenstødet mellem de forskellige kulturer og er får her en stor udfordring i at mægle mellem kulturerne. Så det er et centralt kompetencekrav at vide noget om „verdenskulturen“.

1    Se Gunna F.  Hansen „Kulturmøder i pædagogisk arbejde“, i Mogens Sørensen „Dansk, kultur og kommunikation“, 3. Udgave 1. Oplag 2011. S. 236
2    Se Gunna F.  Hansen „Kulturmøder i pædagogisk arbejde“, i Mogens Sørensen „Dansk, kultur og kommunikation“, 3. Udgave 1. Oplag 2011. S. 233 og 234

2.    Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet ”Kulturmøde”. F.eks. hvilken målgruppe har især din interesse?

I forhold til forberedelse på kommende „Kulturmøder“ synes vi at det ville være en fordel for os at vide noget om retorik og kropssprog i forskellige kulturer. Dette kan give os et værktøj til at afkode for os fremmede kommunikationsformer. Derudover kunne det være en fordel at vide noget om gennerelle omgangsformer i forskellige kulturer. Alene det at række hånden frem mod en anden (her en hilsen, andetsteds en trudsel) eller at pege på andre med fingeren, har allerede vidt forskellige betydninger. Ligesom forskellige „sprogtegn“ man bruger i forskellige lande. For eksempel har dette tegn allerede 2 forskellige betydninger nord og syd for vores grænse (D/DK)

  Når man kører bil betyder det på den ene side „flot kørt“ og på den anden side af grænsen „røvhul“.

flot kørt